Freudendals Bureau

www.freudendal.dk

| forside | ferie i Provence | sydfranske fristelser | webdesign | links | kontakt |

Sydfranske fristelser:

Kort over fristelserne

Pont du Gard

Akvædukten 'Pont du Gard' ligger ca. 25 km vest for Avignon i Sydfrankrig og er et af romertidens ypperligste bygningsværker. Henved 20.000 kubikmeter vand blev dagligt transporteret til Nîmes fra en kilde nær Uzès 50 km borte. Og med en niveauforskel på blot 17 meter mellem kilden og Nîmes er det klart, at det har været noget af en ingeniørteknisk udfordring at konstruere akvædukten.

Forrige - næste

Vandledningen blev bygget omkring år 20 f.Kr. og i en højde på næsten 49 meter krydser den Gard-floden. Akvædukten er 275 meter lang og består af 3 rækker buer oven over hinanden, hvor vandet løb i en 1,2 m bred rende øverst oppe. Buen, der er lige over floden har en spændvidde på hele 24,5 meter og bliver holdt sammen blot ved hjælp af sin egen vægt, altså uden brug af mørtel.